11

Et livs sexoplevelser del 1 – Mor og søn

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (12 stemmer, gn.snit: 4,58 af 5)

Den lille dreng

Mit barndomshjem var et rigmandsmiljø i Nordsjælland. Der kom hver morgen en bil og hentede min far ind til sit job i Indre København. Jeg var nogle gange med derinde – med vandkæmmet hår og matrostøj – og så far trone bag et enormt mahogniskrivebord med chefstatus, privat-sekretær og alt det andet, som omgav ham. Når mor var med, var det verdens koldeste kontor, men jeg har også – engang mens mor parkerede mig derinde – set, at det måske slet ikke var så kønsløst, som man skulle tro. Bl.a. så jeg far diskret tage sine sekretær på brysterne uden på blusen. Nu så mange år bagefter tror jeg nok, at der var andet og mere mellem dem, end mor skulle vide. At far måske havde andre lyster, end dem han tog med sig hjem.

Jeg har aldrig set ham tage mor nogen som helst steder, kun kysse hende med et tantekys på kinden, og jeg er sikker på, at grunden til, at jeg var enebarn, nok har været, at de ikke gjorde dét ret tit – og jeg kan slet ikke forestille mig, at de gjorde dét, uden at natlampen har været slukket. Det var synd for hende, for vel var hun en fin dame, men hun havde så sandelig seksuelle lyster, som hun bare ikke lod komme op til overfladen.

Mor var en meget smuk kvinde, som brugte timer foran toiletmøblet og dets store konsolspejl. Fra hun satte sig ved spejlet, morgenvarm og kvindelig med let uglet hår i sin gennemsigtige silkenatkjole, til hun en times tid senere forlod sit soveværelse i tækkelig spadseredragt, havde hun omskabt en varmblodet, erotisk tiltrækkende kvinde til en korrekt og kønsløs, hjemmegående frue af det bedre borgerskab med køligt overblik og utilnærmeligt ydre.

Om mor havde en elsker? Jeg véd det ikke. Men jeg tror det helt bestemt ikke. Og far havde i hvert fald ingen grund til at gøre sig tanker i dén retning. Men ét har jeg set med mine egne øjne og fornemmet med mit eget følsomme barnesind: Hun var bestemt ikke altid den elegante, tillukkede og utilnærmelige overklassefrue med det opsatte hår, knuden i nakken, stift korset og koldglimt i øjnene.

Far var tit på rejse, og den slags blev ikke gjort på én dag ud og hjem med fly. Hans rejser gik til Berlin, Paris og Rom – altid i chefbil med privatchauffør eller med sekretærledsagelse i jernbanetog på 1.klasse. Vi er trods alt tilbage i begyndelsen af 30’erne. Jeg kan bl. a. huske, at han kom hjem fra Berlin og fra sit hotelvindue havde set Rigsdagsbranden – det var vist 1933. Det fortalte far om ved den ugentlige l’hombreaften, hvor jeg sad stille som en mus bag hans stol på gulvet og lyttede til de voksne mænds snak ved det fine kortbord med filttæppe samt løvefødder og gesvejsninger. At det var ‘de satans kommunister’, som havde gjort det, var far ikke i tivl om.

Mor var kun til stede, når herrerne kom og gik. Stuepigen tog overtøjet. Mor sagde ‘Goddag, hr. overretssagfører!’, ‘Goddag, hr.skibsreder’ og ‘Goddag, hr. grosserer’.

Efter kortspil, kaffe med ‘avec’ og store cigarer, gentog det hele sig i omvendt rækkefølge, når d’herrer tog afsked.

Af og til holdt mor og far ‘fester’, som var nogenlunde så kedelige – i hvert fald set med drenge-øjne – som man kan forestille sig. Damerne var i ‘gran toilette’, herrerne i kjole og hvidt, middagen var ‘sublim’, og jeg ‘en aldeles henrivende, lille dreng’ – som de for det meste ikke tog notits af, og som derfor ofte så mændene efter adskillige ‘avec’er tage ugenert på hinandens fruer i karnapper eller i den ikke så oplyste entre på vej til og fra gæstetoilettet. Jeg har også set ‘fru overretssagføreren’ og grossereren sammen smutte ind på gæstetoilettet, låse døren, blive derinde i meeget lang tid – og komme ud med blussende kinder og skæve sideblikke for at se, om ‘nogen’ havde bemærket deres fælles fravær fra ‘festen’.

De to sagde også ‘De’ til hianden efter fælles-opholdet på gæstetoilettet (som i parentes bemærket var på størrelse med en mindre salon).

Mor og far havde hver sit soveværelse, hvilket ikke undrede mig det mindste, for det var lige-sådan i de andre herskabshjem, i hvis saloner og spisestue mine forældre kom. Og desværre tit tog mig med. Jeg kedede mig for det meste gudsjammerligt og talte minutterne og timerne, til Rolls Roycen – eller hvad det nu var – igen blev kørt for døren for hjemtransport.
Jeg havde mit eget værelse, lige ved siden af min mors, og jeg husker, at døren ind til mors soveværelse kun meget få gange blev låst inde fra mors side. Det har vel været, når de havde aftalt, at far skulle aflægge boudoiret et natligt besøg.

-Må jeg komme ind til dig i sengen i aften, mor? spurgte jeg tit, og for det meste svarede hun ja. De timer var mit livs allerbedste. Jeg elskede min mor, elskede at knuge mig ind til hende. Jeg lå altid med den ene hånd på hendes store, varme, tunge bryst. Jeg elskede at lade fingrene lege med hendes brystvorte, og jeg bemærkede, at selv om den lige i begyndelsen var blød, så blev den hurtigt hård og lidt stiv, og så gik der nogle sitringer gennem mor. Som så hviskede: -Nu skal du sove, lille Axel. Mor er lidt træt i aften! Så faldt jeg i søvn med den ene arm omkring hende.

Det skete ikke så sjældent, at jeg vågnede ved, at hun lå og legede med min lille tissemand, der var blevet ligeså hård som mors brystvorte. Jeg lod som om jeg sov, for jeg vidste, at hvis hun opdagede, at jeg var vågen, tog hun straks sin hånd væk. Og så holdt det op med at være så dejligt.

Jeg har også nogle gange oplevet, at mor var krøbet helt ned og havde taget min lille, stive tissemand i munden. Den første gang, det skete – eller i hvert fald den første gang jeg husker det – blev hun ved så længe, at jeg pludselig følte en dejlig afslapning i hele kroppen og kom til at stønne. Så skyndte mor sig at lægge sig op med mig i armen – og så gled vi begge igen ind i ‘Morfei arme’, som mor udtrykte det.

En gang skete det, at mor – efter at døren ind til mit værelse ellers havde været låst – kom ind og bar mig ind i sin seng. Den nat var hendes brystvorte allerede hård, da jeg rørte ved den første gang – og jeg kom til at ligge på en våd plet i sengen.

Det, mor og jeg havde sammen i sengen, fortalte jeg aldrig til nogen. Hun sagde heller aldrig noget om, at ‘det måtte jeg endelig ikke sige til nogen’. Det lå i luften, at det var mors og min fælles, private hemmelighed.

Jeg var endnu ikke begyndt i skolen – eller måske var jeg lige begyndt i første klasse – da den oplevelse, jeg her vil berette om, fandt sted: Mor og jeg havde som så ofte før ligget og kælet. Pludselig lirkede mor mine pyjamasbukser af og trak selv sin silkenatkjole over hovedet, så hun lå helt nøgen ved siden af mig. Jeg bemærkede, at hun trak vejret lidt dybere end ellers. Hendes natlampe var for en gangs skyld tændt, så jeg kunne se, at begge hendes brystvorter stod stive og hårde frem, at hun havde en meget stor og fin, lys måtte på sin tissekone. Jeg tænkte, at min mor måtte være verdens smukkeste kvinde. Jeg var stolt over, at netop hun var min mor. Jeg bemærkede også, at hun – skønt vi var helt alene – hviskede, da hun sagde:
- I aften skal mor vise dig noget, som du kan få brug for, når du bliver stor! Jeg følte – jeg véd ikke hvorfor – at vores hemmelighed pludselig blev lidt fræk.

Det tiltalte min drengefantasi – noget i retning af den hemmelige hule, jeg havde nede i parken bag de store syrenbuske. Mor tog min lille hånd og førte den ned til sin lyse måtte. Det var bare helt ufatteligt lækkert at røre ved hende dérnede.

-Du må gerne putte en finger lidt ind, hvis du kan, hviskede hun, og det viste sig at være meget nemt. Jeg troede, hun skulle tisse, for der var helt vådt dernede i hendes ‘hemmelige hule’. Sådan lå vi i lang tid. Jeg bevægede mine fingre, mor stønnede lidt, hendes åndedræt blev hurtigere, og jeg kunne slet ikke lade være at række mig opad og kysse hendes ene brystvorte. Helt bevidst lod jeg min tunge cirkle omkring vorten. Det havde jeg forlængst opdaget, at hun godt kunne lide. Jeg havde intet andet ønske, end at gøre det, som mor godt kunne li’.

Sådan lå vi meget længe. Jeg fik efterhånden – på hendes egen direkte hviskende opfordring – lirket fire fingre indenfor i mors tissekone, og hun havde taget min lille, nu stive tissemand i hånden og kælede blidt med den, nærmest nulrede den som ingen kvinde nogensinde senere i mit liv har kunnet gøre det. Jeg kikkede ned for at se, hvor mine fingre mon var blevet af.

-Du må gerne prøve, om du også kan få tommelfingeren med ind, hviskede mor og hjalp mig, så jeg pludselig var helt indenfor med hele min lille hånd – og derfor ikke længere kunne nå brystvorten med tungen. Så valgte jeg i stedet at lade tungen lege i mors navle. Den vendte indad – i modsætning til min – og den hulning fik mig til at tænke på, at det var et lækkert sted, jeg ikke før havde interesseret mig for.

Pludselig lagde mor sig helt om på ryggen, spredte sine slanke ben og fik manøvreret lille Axel op på sin mave. Min hånd var gledet ud af mors tissekone under denne rulning, og da jeg ville putte den ind igen, hviskede mor:
-Nej, tag med dine hænder på begge mine bryster, lille Axel!

Det var jeg lidt ked af, men ikke ret mange øjeblikke, for da jeg lå dér, kyssede mor mig hedt på munden, mens hun med begge sine hænder og tog om min tissemand – og langsomt førte den lille ‘fyr’ ind, hvor mine fingre havde været før. Skal jeg være ærlig, kunne jeg faktisk ikke rigtigt mærke noget. Men det kunne mor åbenbart.
I begyndelsen var hun såmænd meget rolig. Hun lagde sine hænder om mine balder og trykkede mig ind imod sig som om hun slet ikke kunne få mig langt nok ind.
-Åh, Axel, du er vidunderlig. Mor elsker dig og det, du gør ved mig! hviskede hun.

Jeg undrede mig lidt, for det var jo mor, der gjorde noget ved mig. Jeg syntes ikke, jeg gjorde andet end det med brysterne. De var store, endnu fastere, endnu hårdere, end jeg dør havde mærket dem. Men jeg sagde ikke noget. Var bare glad for at kunne gøre mor så glad.
Jeg husker, jeg tænkte på, at det var synd for hende, for det var da helt klart, at mine små fingre havde fyldt meget mere derinde lige før end min meget lille tissemand – men måske, tænkte jeg, havde det været for meget. Foruden at fylde i omkreds, måtte fingrene også have nået længere ind, for jeg har meget lange fingre. Måske var det derfor, hun havde byttet om på tingene.

- Axel har ‘klaverfingre’, sagde mor så tit til far og moster Oda, som kom meget hos os – og netop selv var spillelærerinde.

Inden der var gået ret mange minutter, begyndte mor at skubbe mig frem og tilbage lidt hurtigere end før, men da hun pludselig begyndte at jamre, prøvede jeg at trække den ud, fordi jeg troede, der var noget, som gjorde ondt på hende derinde. Men det fik jeg overhovedet ikke lov til.

-Nej, nej, lille Axel! Bliv derinde. Det er så ufatteligt dejligt for mor….åååhhhh….du vil da gerne gøre mor rigtigt glad, ikke?

Selvfølgelig ville jeg da det. Jeg elskede jo min mor over alt i verden, så jeg lod bare hende bestemme. Jeg forstod ikke noget af det hele. Lod bare mor gøre med mig, hvad hun ville. Pludselig blev hun helt vild. Hun svajede i ryggen, stod som en bue opad i sengen, så jeg var bange for at falde ned fra hendes mave. Men hun holdt mig på plads. Lige med ét holdt hun op med at stønne og sænkede sig igen ned i sengen. Som om hun var helt udmattet. Så gav hun sig til at kysse mig og kæle for hele min krop og sagde mærkelige ord, som jeg ikke kendte. Men at det var kærlige ord, var jeg ikke i tvivl om – og så var det lige meget. Forsigtigt tog hun mig bort fra sin mave og lagde mig ned ved siden af sig, krystede mig ind til sig og hviskede:

-Lille, dejlige Axel, du har gjort din mor så lykkelig og glad! Alt imens hun kyssede mig ikke bare på munden og kinderne og panden, men på hele overkroppen. Hvor var jeg glad over, at jeg kunne gøre mor så lykkelig. Hele den nat lå jeg i arm hos hende, og jeg faldt i søvn lige med det samme.

Det véd jeg ikke, om mor gjorde. Jeg tror det nok, for jeg lå der endnu, da stuepigen kom op med mors morgenbakke. Det plejede jeg ellers ikke at gøre. Normalt havde mor altid båret mig ind i min egen seng, når jeg var faldet i søvn.

-Forstyrrer jeg fruen? spurgte stuepigen. Mor smilede og udbrød:
-Slet ikke! Axel og jeg er sultne. Han er lige kommet herind for at putte sig.
Jeg sagde ingenting, men undrede mig over, at hun sagde sådan. Jeg havde jo ligget hos hende hele natten. Nå, det var vel bare en del af mors og min fælles hemmelighed.

Siden den nat gentog det hele sig mange gange. Og hver gang fik jeg lov at ligge hos mor bagefter, så jeg vågnede med mine arme omkring hende. Det var åh, så dejligt.

En gang undrede jeg mig over, at mor stod op og låsede døren, ikke ind til mit værelse, men til trappegangen. Dengang tænkte jeg kun, at det var da dejligt, at der ikke kom nogen ind og forstyrrede mor i det, der var så dejligt for hende.

I dag véd jeg selvfølgelig, at det netop var for at ingen skulle opdage, hvad der foregik.

Om jeg nogensinde fornemmede, at der var noget galt i det, vi gjorde? Om jeg tænkte på, at den slags var forbudt? Om jeg følte, at jeg blev misbrugt? Aldrig. Det var jo bare en dejlig leg, vi havde sammen, mor og jeg. For mor har det været en måde at få sit behov tilfredsstillet. Et fysisk behov, som min far ikke tilfredstillede. Men – det tror jeg den dag i dag – også et behov for at dele ud af den enorme mængde kærlighed, som et kedsommeligt, trist og utilfredsstillet ægteskab, ikke gav hende udløsning for. Det, som fik andre af datidens damer til at blive Røde Kors-søstre, strikke kludetæpper til frysende negerbørn i Afrika, lave bazar for Ydre Mission – eller tage sig en elsker og således være deres mænd utro. Den skam, den latterliggørelse i omverdenens øjne, tror jeg aldrig overgik min far.
Da han mange år senere opdagede mors og mine erotiske lege – han kom uforvarende til at se dem – blev han ikke det mindste vred. Snarere lettet. Jeg tror sandt at sige, at han var glad over, at – for at bruge en frase – ‘det blev i familien’. Ingen kendte jo til det.

For mig var det, jeg her som lille oplevede i mors store seng noget ganske andet: Hvilken lille dreng ville ikke være glad over at blive så elsket af sin egen mor? Min kærlighed til hende var uforbeholden.
Om mor nogensinde har tænkt på, at dette var ‘forbudte lege’…det har hun vel nok. Jeg? Det har jeg da. Men skønt det fortsatte i mange år – sidste gang var natten efter min min 21 års fødselsdagsfest – og skønt jeg på det tidspunkt udmærket var klar over, at dette var ‘blodskam’ (incest hedder det i dag) og ‘ulovligt sexuelt forhold’ – har jeg aldrig fortrudt et eneste sekund. Jeg har aldrig oplevet en kærlighed så ren og smuk som den mellem mor og mig.

Det ville min elskede kone gennem mange år – hun døde sidste forår – aldrig have kunnet forstå. Hverken hende eller børnene – eller for den sags skyld nogen andre har jeg nogensinde fortalt denne del af min historie. Der er nok derfor, jeg på mine ældre dage har fået en ubændig trang til at få dette skrevet ned og læst af andre.
Mor og far er længst under mulde. Hun døde af cancer, kun 55 år gammel. Samme alder, som jeg har i dag. far døde for få år siden, mæt af dage. Hver lørdag går jeg ud til deres gravsted, lægger en blomst på hver af gravene – og kniber en tåre til tak. Mor for at have givet mig al sin kærlighed. Far, fordi han lod mor og mig have vor kærlighed i fred. Derefter går jeg videre over til ‘Kisser’ (min kone) og lægger den tredie buket.

– Skoledrengen –

Jeg kan ikke huske, hvor gammel jeg var, da jeg første gang mærkede, at det at ligge med mor var blevet anderledes end før. At det ikke mere kun var det lille, glade, uskyldige drengebarn, som elskede at gøre sin mor glad ved at lade hende gøre med sig, lige hvad hun havde lyst til. Det kom vel ikke sådan fra én nat til en anden.

Og dog. Da jeg opdagede det, blev klar over det, erkendte det, skete det med et ryk. Ikke, at det kom som et uhyggeligt chok for den store skoleknægt på…ja, mon jeg ikke været 8-10 år? Slet ikke. Nærmere som en glad og lykkelig opdagelse. Som når man rydder sne på havegangen og under sneen opdager, at vintergækker og erantis allerede er meget langt fremme. At de har været der hele tiden, blot usete under snedækket. Glad går man ind til sin kone og sine børn og udbryder: – Kom, så skal I se. Foråret er her allerede!

Jeg sad som så ofte før på mit værelse og onanerede, bare for at skaffe lindring for et irriterende stiverik, der ustandselig hev ens tanker væk fra staveordene, regnestykkerne eller historie-læsningen. Selvfølgelig også for at akaffe sig denne vidunderlige lystfølelse, som det gav én at skaffe sig udløsning.
En eftermiddag, da ‘den’ gik på mig – der kom endnu intet ud af spidsen – fornemmede jeg, mere eller mindre ubevidst, at denne lystfølelse ikke var så anderledes, end den, jeg oplevede hos mor i hendes store seng. Siden den dag var det altid mor, jeg havde i tankerne, når jeg ‘rev den af’- som vi kaldte det i skolen.
Heldigvis var jeg alene – det var skam ellers ikke altid, for vi drenge gjorde det tit sammen, når vi legede i skoven bag villaen eller læste lektier sammen på mit eller på en af de andre drenges værelse. Men heldigvis – det tænkte jeg først på bagefter – var jeg alene. Ellers kunne det godt være, at jeg var plumpet ud med, at ‘det er ligesom når jeg ligger med mor’. Så meget overraskede dén opdagelse mig.
Nu nåede jeg at samle mine tanker – og forstod ubevidst, at sådan en oplysning ville have været det samme som at røbe for andre den hemmelighed, som var mors og min alene.

Om erkendelsen ændrede på vore – mors og mine – små sengelege? Jo, det gjorde den. Pludselig forstod jeg, at dén lystfølelse hos mig, der var selve slutningen på ‘afrivningen’, netop måtte være den samme, som fik mor til at slappe sådan af i hele kroppen efter hver gang, vi havde leget den leg sammen. Og det var efterhånden blevet til så godt som hver nat.
Erkendelsen betød lidt efter lidt, at hvor jeg før havde længtes efter at gøre mor så glad og lykkelig ved at slikke hende, blive slikket af hende, have min lille stivert inde i hendes varme, lyse, lækre, våde grotte, så længtes jeg nu på en lidt anden måde efter, at hun – efter godnat-historien – i stedet for at putte mig, hviskede: – Kommer du med ind til mig, lille Axel?
Hun sagde det ikke dén aften. Heller ikke næste. Heller ikke den tredie aften, for hun og far var ude eller havde gæster. Men så den næste aften igen (Far var ude, pigerne havde fri, og mor havde selv lavet aftentheen til os) sagde hun det: – Kommer du med ind til mig, lille Axel?

Om jeg gjorde. Jeg formelig sprang af sted, tog pyjamas’en af og hoppede ind og krøb ned under mors dyne. Den var kold, for pigen havde kun lige tæppet af, før hun gik i byen.

Jeg var lige ved at tage initiativet, da mor tog natkjolen af og krøb ned til mig, men tænkte så i et lynglimt, at nu måtte hun endelig ikke opdage nogen forandring. At jeg skulle gøre nøjagtigt som vi plejede. Lade hende tage initiativet. Og det gjorde hun. Både med kys, kram og kæl.
- Hvor er ‘den lille mand’ dog stiv i aften, hviskede mor, da hun som sædvanlig lagde hånden omkring den og kælede for stav og pung.

Jeg anstrengte mig for at vente. Vente på, at hun krøb ned og tog den i munden, lod sin tunge løbe omkring hovedet på den, opad siderne på den og sluttelig tog den dybt ind i sin mundhule. Det var nærmest et fast program. Vente på, at hun stønnende og kurrende som en turteldue med et varmt kys på spidsen viste, at vi nu var nået til næste punkt i programmet: Min tunge på hendes skamlæber, min tunge så dybt inde i hendes varme grotte, som jeg formåede – og som hun havde lært mig det. Vente på langsomt, meget langsomt som mor kunne li’ det, at føre mine hænder op til hendes struttende bryster, holde om dem, kæle lidt for vorterne – for så nærmest at blive halet op langs hendes slanke mave – lige indtil ‘den lille fyr’ selv fandt vej ind til den varme hule.

Det var meget længe siden, det havde været nødvendigt for mor at vise den vejen.
Nu mente jeg heller, jeg længere behøvede at skjule den forandring, jeg havde opdaget i mig selv. – Mor, hviskede jeg, det er så dejligt! Mor bemærkede forandringen. Havde aldrig hørt mig sige det før, men lige nu var ingen af os til ord. Hun sagde først noget bagefter.
Så tog jeg fat. Først langsomt ind og ud. Så lidt hurtigere, og når jeg hørte nogle bestemte lyde fra mor satte jeg ridtet op til ufatteligt tempo. Når mor løftede hele kroppen op fra lagnet vidste jeg, at slutningen var sekunder fra hende. Og så behøvede jeg ikke længere holde igen.

Hvor længe vore samlejer varede i minutter eller halve timer dengang i drengetiden? Jeg véd det ikke, for det interesserede mig ikke. Og hvorfra skal man tælle? Hvis det var fra vi først gang kyssedes der i sengen, til ridtet var helt forbi og mit lille lem suttet rent, er der nok gået en times tid. Regner vi ikke forspillene med, men kun fra det øjeblik, den blev ført ind, har det vel højst været 4-5 minutter. Det var slet ikke tiden, jeg tænkte på. Jeg havde lært at lytte efter mors vejr-trækning. Når hendes stønnelyde blev hurtige, vilde, forglemmende alt om sig, var det tæt på.

Når hun løftede sin krop opad i en bue – med mig ovenpå – var der kun sekunder tilbage.
Når hun faldt sammen, plejede jeg førhen bare også at holde op – falde sammen tæt sammen med hende.
Men min opdagelse havde ændret på dette forhold. Jeg kunne ikke bare sådan lige beslutte at falde sammen. Vidste ikke rigtigt, hvad forandringen skyldtes. Det, at jeg havde sammenkoblet inde i mit hovede samlejerne med mor og min onanering gjorde, at jeg også ville ‘komme’. Have udløsning kalder man det vel i dag. Men da jeg, indtil mor krummede ryggen opad og løftede os fra sengen, kun havde gjort som vi plejede, var det først på det tidspunkt, at jeg begyndte på det, der var mit orgasmejagt. Det betød, at da mor – som hun plejede – faldt sammen. Det tidspunkt, hvor vi før blot havde lagt os og kysset og krammet. Da først begyndte jeg at tage fat.

Det, der før havde været den rene, pure barnekærlighed, var nu pludselig blevet til drengelyst.
Jeg oksede løs. Mor blev overrasket. Tog sine hænder omkring mit hoved og kiggede mig dybt ind i øjnene og hviskede: -Jamen, lille Axel dog! hvad sker der. Er du endnu ikke færdig?
Det spørgsmål havde hun aldrig stillet mig før. Jeg vidste heller ikke præcis, hvad hun mente, men fornemmede det nok.

-Jo, lige straks mor! udbrød jeg stakåndet. Det dejlige var ved at nærme sig. Men det var som om mors overraskelse skulle tjekkes inde i min hjerne. Hvad mente hun med det? Var det en bebrejdelse over, at jeg pludselig tænkte på mig selv i stedet for som før kun på hende? Den hjerneproces tog, skønt den skete på øjeblikke, lidt af ophidselsen hos mig. Ikke at jeg holdt op med at pumpe mit lille stempel frem og tilbage. Men det udsatte – tror jeg – det store, hellige sekund, orgasmen, udløsningen. Det mor senere (hun tog ingen uartige ord i sin mund) kaldte ‘falde-sammen-øjeblikket’ – Men nu fik jeg en ny overraskelse: Det betød også noget for mor, at jeg fortsatte efter hendes ‘falde-sammen-øjeblik’. Pludselig blev hun vild igen. Gav sig til at støde imod. Gav sig til at søge endnu en udløsning. Min tankes forsinkelse af øjeblikket. Min totale forglemmelse af mor i de sekunder, der for mig nu for første gang i mors seng alene handlede om at nå mit klimaks…de sekunder blev skæbne-svangre – lykkeligt skæbnesvangre. Hun nåede mig. Vi nåede klimaks på samme tid. Jeg for første, hun for anden gang den aften. For første gang var vi ligemænd i sengen. For første gang blev mor kneppet af sin søn!

Det var da vi lå dér, at mor sagde:
- Kæreste, kæreste Axel.(jeg bemærkede, at hun for første gang i mit liv ikke sagde ‘lille Axel’) Hvad er det, der er sket med dig? Jeg mærkede det jo lige fra starten, at du opførte dig lidt anderledes. Lidt mere voksent Du er jo ved at blive et rigtigt lille mandfolk.
Hellere ‘et lille mandfolk’ end bare ‘lille Axel’. Jeg havde ingen hemmeligheder for mor – hun vidste for eksempel udmærket, at vi drenge onanerede på værelset og når vi legede i skoven – så jeg søgte at forklare hende, hvad jeg havde opdaget – at ‘foråret er her allerede’.
Hvor blev mor glad. Jeg blev knuget og kysset og krystet. Jeg blev kælet og gnedet – og da mor for anden gang den aften krøb ned og tog ‘den lille mand’ i munden, var den stiv og stor som enhver uskyldig bruds skræk – og næste morgen hendes store glæde.
For anden gang – og det på samme aften – blev mor kneppet af sin søn.

Vi havde vel ligget et kvarter, da vi hørte fars bil. Han havde nu fået kørekort og brugte nu kun privatchauffør til og fra arbejde. Om aftenen kørte han selv.
-Aksel. Nu kommer far hjem. Du må hellere smutte ind til dig selv!

Dét forstod jeg ikke. Jeg plejede jo netop at få lov til at blive liggende, når vi havde haft det dejligt sammen. Og netop i aften trængte jeg ekstra til at sove hos hende. Men nej.
- Du må gå ind i din seng, Axel. Far kommer herind i aften.
Lidt efter hørte jeg mor låse døren ind til mig. Lidt efter kom far op ad trappen, gik ind på sit soveværelse. Lidt senere hørte jeg hans trin i badetøflerne ind gennem døren til mor. Hørte dem tale lavmælt sammen, og blive helt stille. Nogle vil tro, at jeg følte et stik af jalousi. Tværtimod. Jeg tænkte netop:

- Åh, hvor er det godt for far, at han også skal have lov at opleve mor sådan i aften. For første gang i lange tider blev mor den aften kneppet af sin mand. Min far. For tredie gang den aften oplevede mor ‘falde-sammen-øjeblikket’. Måske endda flere. Jeg hørte ikke mere. Jeg sov.
En lykkelig og fuldt tilfredsstillet skoleknægt med varme følelser for både mor og far.

I tiden derefter fik jeg ikke så tit lov at komme ind til mor i sengen. Til gengæld hørte jeg næsten hver aften, døren blive låset ind til mit værelse. Det var en af morgenerne i den periode, at jeg husker min far sige ved morgenbordet (mor var ikke blevet i sin seng, men var gået ned sammen med far. Han havde vist nok sover derinde hele natten): – Jeg har besluttet, at i år vil vi tage på en rigtig dejlig ferie, alle tre. Jeg vil gå ind i dag og bestille billetter på et rejsebureau.
- Hvor skal vi hen, far? jublede jeg. Mor havde julelys i øjnene.
-Jeg har et par forslag, sagde far. Hvad med Paris eller Rom?
- Så skal vi jo gennem Tyskland. Er der ikke vel megen uro dernede, Hermann? De der nazister og kommunister, der slås?
- Pjat, Aase, de slås kun med hinanden. Ingen gør os noget – og da slet ikke turister, som lægger penge i deres land. I øvrigt rejser vi med tog og sovevogn, så vi får kun set Tyskland fra kupevinduerne.

-Skal vi så sove i samme sovekupé alle tre? spurgte jeg.
-Det kan du tro, vi skal, smilede far – sådan havde han været de seneste dage – og med et skævt, lidt uartigt smil over mod mor fortsatte han: – Det klarer vi vel nok en enkelt nat hver vej!
Julelysene i mors øjne var nu skiftet ud med store, brændende kerter.

Det blev min drengetids allerbedste ferie. Mor og far var som nyforelskede igen. Ikke én sur mine så jeg under hele ferien. Eneste minus var, at jeg ikke syntes, det var så skægt at rende rundt på alle de musæer. Men til gengæld var far nærmest ødsel med taxiture rundt i byen og den skønne omegn. Jeg husker således vores besøg i Tivoli – pavens sommerresidensby uden for Rom. Den var meget smuk, og dejligt sval med alle sine skyggefulde parker. Vi oplevede også på afstand at se og høre pave Pius XI. Det var en søndag, han viste sig i vinduet i paladset og holdt en kort tale til de mange mennesker, som var samlet i gården under ham – vi stod helt bagest. Jeg forstod ikke et ord af, for han talte italiensk. Men far fortalte, at han var en arg modstander af både ‘de satans kommunister’ (det var far glad for – udtrykket tog den gamle pave dog vist ikke i sin mund) og ‘nazisterne i Tyskland’ (det forstod far derimod ikke).
Jeg husker nu mest paven for hans sjove, høje, hvide hat.

Og vore måltider! Du forbarmende. Far ville på restaurant hver frokost og hver aften. Vi fik noget helt anderledes mad end hjemme hos Marie (vores sjove, tykke kokkepige) – og efter godt en uges tid var jeg glad, da far sagde: – Nå, så i morgen skal vi rejse, lille Axel. Hjem til Maries kødgryder!
Mors julelys i øjnene var vokset til enorme kirkevokslys.

Men hen på efteråret fik mor en abort. Hun var ulykkelig både før og efter. -Jeg havde sådan glædet mig til at få en lille pige, Hermann! sagde hun med gråd i stemmen.
-Gud ville det ikke sådan, lille Aase, svarede far.
Siden den tid kan jeg ikke huske, at døren ind til mit værelse nogensinde mere blev låst. Men det tog også meget lang tid, før mor igen en aften sagde til mig: – Kommer du ind til mig, Axel?

– Knægten –

Jeg var blevet næsten et år ældre siden sidst. Og hvor havde jeg savnet de nætter med mor. Men jeg havde også tænkt, at hun vel ikke savnede noget, når far kom til hendes seng så tit. Senere da hun ventede sig, var det jo en meget fornuftig grund til, at hun tabte lidt af interessen for mig, og efter aborten, og efter at far ikke mere kom til hendes seng (selv om der aldrig var et ondt ord imellem dem) havde hun så meget at være trist over. Jeg prøvede hver dag at trøste mor for det med den lillesøster, der ikke blev til noget. Men jeg følte ikke, at jeg skulle begynde at tage initiativet. Det måtte nok regnes som skønne minder fra min barndom, men nu ‘en saga blott’.

Mange år efter betroede mor mig, at hun såmænd ikke havde været så ked af den abort, som hun gav udtryk for. Tværtimod havde hun været forfærdelig nervøs for, at barnet kunne være mit, ikke fars. Jeg fortalte hende så, at det troede jeg ikke på, for dengang kom der endnu slet ikke ‘noget ud’.
- Jamen, alligevel, Axel. Det ville have været forfærdeligt.
- Far ville jo ikke have vidst noget om det, sagde jeg.
På den tid var jeg forlængst en voksen mand, der talte voksent med min mor om alle ting.
- Nej, ikke dengang. Men han kunne måske have set det, når hun blev større. Hvis det altså var din….datter.
- Det havde vi aldrig fortalt nogen, vel mor!
- Selvfølgelig ikke, Axel – og det blev jo så heller ikke sådan!

Og det blev forår. Jeg var nu 12 år. Bøgen sprang ud og safterne steg. Jeg var efterhånden oppe på at onanere 3-4 gange i løbet af dagen plus en ekstra under dynen om aftenen. /

Så en aften, hvor mor og far var ude, fik jeg lyst til et glas mælk, tog min badekåbe over pyjamas’en og gik stille ned ad trappen for selv at finde mælken i flueskabet. Køleskabe var endnu ikke opfundne, så mælk og den slags blev stillet i et trådnetsbur, som hang, så man kunne nå det ved at stikke armen ud af vinduet, åbne lågen og ta’, hvad man skulle ha’. Jeg havde fået mælken ind, hældt den op, drukket den og sat kanden ud i hængeskabet igen, da jeg hørte en underlig lyd inde fra havestuen. Og stuepigens stemme. Gerda havde været hos os i mange år. Det samme havde Marie, som hun lige nu talte med. De stod i den åbne dør til haven og røg en cigaret. Mor ville ikke have cígaretrøg indendøre. Fars cigarer havde hun vænnet sig til. Jeg listede nærmere for at høre, hvad sådan to piger talte om. De talte ikke ret højt, så jeg måtte helt indenfor døren for at høre.

- Det er over halvanden måned siden nu, sagde Gerda. Jeg er så nervøs.
- Man må selv tage skade for hjemgæld, kom det fra Marie. Men du skal se, det kommer nok, når vi nu skal til at begynde i haven fra i morgen. Du kunne jo f.eks. slå den store græsplæne. Den slags løsner på tingene.
Jeg fattede selvfølgelig ikke et ord af, hvad de talte om. Ikke før Marie sagde:
- Hvad så med ‘fyren’ – eller ‘tyren’ skulle jeg måske sige?
- Han véd ingenting – og skal heller ikke vide noget. For det er slet ikke ham, jeg vil ha’!
- Nå, det må jeg sandelig sige. Kan du i din situation tillade dig at vrage og vælge måske?
- Det véd jeg ikke, om jeg kan, svarede Gerda, men jeg gør’et altså!

Gerda var en utroligt smuk pige. Rank, spændstig, slank ikke tynd og dertil storbarmet (det var jeg begyndt at lægge mærke til). Jeg syntes som hun, at hun i allerhøjeste grad kunne tillade sig at vrage og vælge mellem alle mandfolk. For det var jo det, de talte om. Handicap’et havde jeg ikke rigtigt forstået.
- Kunne du ikke også have ventet lidt endnu, lød Maries bebrejdelse.
- Når kussen klør, går forstanden ud, Marie!
- Og det gjorde den så netop den aften, Gerda.
- Det gør den faneme hver aften. Jeg er snart så trængende, at kan blive liderlig af at se knopperne springe ud! Og jeg kan ikke tåle at se nogen boller – ikke en gang, når jeg selv har bagt dem!
- Gerda! Dit sprog, korreksede Marie. Hun var omkring de 60, så hun kunne jo sagtens præke afholdenhed. Det er værre, når man er 20 år som Gerda.

Alt dette véd jeg i dag. Dengang sagde deres snak mig ikke andet, end at Gerda snart gerne ville giftes. Men altså ikke med ham – hvem han så end var.
Pludselig kom jeg til at skubbe til en lampe, som svajede uden at falde, men fik rystelser nok til at pæren pludselig begyndte at lyse.
- Hvad i alverden laver du her på denne tid af natten, Axel? spurgte Marie med et smil, da hendes forskrækkelse ved den pludseligt tændte lampe havde lagt sig.
- Jeg havde lyst til et glas mælk
- Og det har du selv taget, kan jeg se, lo Gerda. Hun var åbenbart ikke så ulykkelig som hun havde lydt for lidt siden.
- Nu skal du gå op igen, Axel, og lægge dig til at sove, sagde Marie.
- Men jeg kan altså ikke sove! Replikken er jo klassisk.
- Nu skal jeg følge dig op og læse en historie for dig, sagde Gerda – og sådan blev det.

Hun læste den længste historie, jeg nogensinde havde hørt. Jeg tror, det var H.C.Andersens “Snedronningen”. Og jeg var virkelig ikke søvnig. Jeg hørte slet ikke efter til sidst, for nu havde jeg fået øje på Gerdas store, faste, runde flotte bryster i den forårskåde satinbluse. Og jeg kom lige pludselig til at længes efter at røre ved mors bryster. Men de var langt væk – meget langt. Gerdas var lige foran mine øjne. Jeg lå og spekulerede lidt på, hvordan jeg skulle gribe den sag an….Mor havde så tit vist mig, hvor dejligt det er for en kvinde, når en mand ta’r på hendes bryster, så jeg tænkte, at måske kunne Gerda få lyst til et eller andet, hvis…
Jeg lod handling følge tanke. Jeg rejste mig op på knæ i sengen, lagde hovedet kælent ind til Gerdas bryst og hånden op på en af vorterne, som kunne ses udenpå blusen.

- Hvad er det dog du gør, knægt? Hvad skulle Gerda ellers sige i den situation.
- Jeg kæler for dit bryst, fordi du er så smuk – og har så flotte bryster! hørte jeg mig selv sige.
Gerda smilede. Hun tog slet ikke mit hoved eller min hånd væk, men det blev heller ikke til mere med læsningen. Gerda lagde bogen, lagde hånden omkring mit hoved og sagde i en blid og venlig tone:
- Kan du godt li’ dem, Axel…Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at de ved Gud i himlen trænger til en ordentlig omgang.

Jeg forstod instinktivt, tog derfor også den anden hånd op og vejede hendes tunge bryster i mine hænder. Jeg sagde ingenting, for jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Marie havde sagt godnat og var gået op ad trappen til nordfløjen, hvior hun havde sit værelse. Klokken var vist kun 10, så der var længe til mor og far kom hjem. Min ‘lille mand’ rejste sig som på tælling i pyjamasbukserne.

Efter at der var gået så længe, siden jeg sidst havde ligget med mor, havde jeg i den sidste tid skiftet fantasier, når jeg onanerede. Der var dels en pige i skolen, dels Gerdas dejlige, store, modne frugter. Pigen i skolen var langt væk. Gerdas bryster var lige her. Jeg havde dem oven i købet i hænderne
- Må jeg gerne kysse dem, Gerda? spurgte jeg med honning på tungen. Hun tøvede et øjeblik. Kun ét, Så sagde hun:
- Du må såmænd meget mere end det, Axel. Hvis du har lyst må du sove hos mig.
Det svimlede for mig af fryd. Ligge med Gerda! Det var jo vidunderligt. Det skulle vel bare gøres på samme måde som med mor. Det var jeg ikke spor i tvivl om, at jeg kunne klare. Stiverten vaklede ikke det mindste i sit snævre indelukke.

- Men først vil jeg lige mærke, hvor meget du ‘har lært’.
Den aften lagde jeg overhovedet ikke mærke til tonefaldet. Det er først senere, jeg er kommet til at tænke på, om Gerda allerede på den tid havde mistanke om, hvad mor og jeg havde gjort sammen. Men lige nu var der ingen tid til længere meditationer. Jeg knappede rask Gerdas bluse op og tog med begge hænder ind for at få det ene store, hvide bryst vippet ud af brystholderen. Et lille gisp undslag Gerda, men jeg baksede med stivere, stof og kvindekød. Jeg lagde min mund til brystet, lod tungen lege uden om vorten, som mor havde lært mig, nulrede alt det hvide kød udenom med mine ‘klaverfingre’ – og følte mig på vej til himmerige. Gerda vippede selv det andet bryst ud. Lukkede øjnene og gav et gisp fra sig, da jeg flyttede fra det ene til det andet bryst og genoptog manipuleringen.

- Du er en lille satan, Axel! hviskede Gerda. Hun havde rejst sig fra stolen ved sengen, da jeg kælede for det første bryst. Brysterne var lige ud for min mund. Med en omskrivning af ordene i Christian Winthers ‘Flugten til Amerika’, så lå der ikke guld for mine fødder, men lækre kvindebryster for mine hænder og for min mund. Jeg behøvede end ikke bukke mig for at få dem. De sprang ud til mig af sig selv.

- For satan, Axel! Du gør mig totalt liderlig, udbrød Gerda. Smukkere kompliment kunne en dreng næppe få. Jeg var i det øjeblik klar over, at nu var det mig, ikke Gerda, som styrede legen. Jeg rakte min mund opad og sagde ‘Kys mig, Gerda!’
- Jeg tør ikke, Aksel. Det er for dejligt, det her. Jeg mister bare besindelsen.
- Hvad skal du også bruge den til, sagde jeg. Det kan godt være, den replik ser frækt ud på tryk i dag, men i det øjeblik var der ikke nogen form for dristighed eller frækhed i mit spørgsmål. Jeg kendte bare ikke ordet “besindelse”.
- Skidt være med al moral og alle love. Jeg vil have dig i min seng i aften, udbrød Gerda halvhøjt.
- Der er heller ikke noget, jeg hellere vil, svarede frækkerten.

Kort fortalt. Ud af sengen, badekåben på, og så afsted efter Gerda, som holdt min hånd ned ad trappen, gennem korridoren, op ad trappen til sydfløjen, hvorover stuepigerne havde deres værelser. Ikke tænde lys! Vi havde jo kun én stuepige, Gerda; det andet værelse stod tomt. Det var dér, vi gik ind. Jeg undrede mig over, hvorfor vi ikke brugte Gerdas eget værelse, men jeg spekulerede meget, meget lidt på dét.
Der var – som det hed blandt os drenge på den tid – stensikker fisse i farvandet. Det skulle vise sig at være den rene, skære sandhed.

De lyse nætter var begyndt. Lys var helt unødvendigt for at kunne se alt i værelset. Møblementet var en stor seng og nogle andre møbler, som ikke interesserede mig. Der var redt op, så der var ikke andet forarbejde, end at smide tøjet. Mente jeg.
eg blev klogere. Gerda havde planer. Dette hersens af-med-tøjet kunne ikke gå hurtigt nok for mig. Men det kunne det for Gerda. Hun vidste nogenlunde sikkert, hvornår mor og far tidligst kom hjem – så hun havde tid nok.

- Sæt dig der på sengekanten, Axel, så skal jeg strippe for dig, sagde Gerda. Da jeg ikke kendte dét ord, nikkede jeg bare. Og så begyndte hun – jeg husker det som i går. Jeg har set strippere masser af gange siden. Dygtige strippere. Med førsteklasses musik omkring sig. Men Gerdas stripteaseshow den aften i lyset fra himmellegemerne vil aldrig kunne overgås for mig. Alle kender striptease, så jeg vil ikke gå i detaljer. Gerda startede med at danse. (nå, så det var for gulvpladsen skyld, hun havde valgt det ubrugte værelse). Hun sørgede selv for musikken, ved at nynne lavt og højt på skift på en gammel revymelodi, som jeg lige siden ikke har kunnet få ud af hovedet, men heller ikke fundet ét menneske, som har kunnet genkende, når jeg siden har nynnet den – igen og igen. Gerda kunne den – og hun kunne bruge den. Fra hårde lyde til smægtende, indsmigrende toner. Hun spillede bogstaveligt talt på hele repertoiret med sin nynnesang. Samtidig dansede hun til rytmen og tonerne, idet hun vred sig som en slange, der danser op af slangetæmmerens kurv. Skoene, kjolen, blusen, underkjolen, strømperne (det var dagligdagens strikkede knæstrømper) og så stod hun pludselig dér i kun blondebukser og brystholder!

Selv om jeg allerede for lidt siden havde været indenfor og kysse de store, flotte, selv- bærende babser, så gik synet og musikken og Gerdas vridninger – ja, undskyld udtrykket – lige ned i min pik – som i forvejen havde haft hovedet løftet, lige siden jeg på mit eget værelse havde givet de babber den helt store suttetur.
Nu kom Gerda hen til mig, tog mig under armene og fjernede langsomt min pyjamasjakke, mens hun stadig nynnede sin melodi, svajede i hofterne og holdt sin smækre krop i evig bevægelse. Det snurrede i min krop. Min ven i pyjamasbukserne var på vanviddets rand efter at komme ud i friheden. Men det skulle ikke være lige nu. Gerda kørte sine hænder rundt på min nu nøgne overkrop. Glidende, blide, lokkende bevægel-ser med hænderne ned over min ryg, op på skulderbladene, rundt om nakken, om på brystet. Snart var hun foran mig, snart bagved. Hun holdt sig til overkroppen, selv om hele mit 11-årige ‘jeg’ hungrede efter at hun skulle gå under elastikken, Hun gjorde det ikke.

Derimod dansede hun lidt baglæns, vendte ryggen til mig, tog hænderne om bagpå og åbnede brystholderen, så mine øjne var på vej ud af hovedet. Vel havde jeg set dem før, rørt, kysset dem. Men serveringen betyder altså også noget for en sublim jagtmiddag. Skønt man selv har skudt og flået fasanen for et øjeblik siden, kan serveringen godt få jægerens mund til at løbe i vand. Langsomt smed hun BH’en hen i en krog, tog hænderne op for sine bryster og drejede sig langsomt, vrikkende, dansende, rytmende om imod mig. Jeg kunne faktisk ikke se brysterne. Kun hænderne. Æggende som en påfugl i parringstiden, når den med udslået hale og skrabende haneben gør kur til hønen, sådan bevægede Gerda sig foran mig.

Jeg følte øjeblikkets storhed. En 20-årig, liderlig dejlighed gjorde kur til en halvstor knægt i pyjamas- bukser og ståpik. Det sidste havde hun ikke set eller mærket, men regnede sig nok frem til det. Så førte hun sine brystdækkende hænder langsomt ud til siderne. De havde babberne med. Lige i det sekund, hun slap dem, gav hun nynneriet en ekstra oktav opad, og skreg noget, jeg først nogle år senere fandt ud af, hvad var: ‘Elgkoens brunsthyl’. Samtidig bevægende hun sig i glideflugt til først den ene, så den anden side, bøjede sig først forover, så de flotte store, tunge bryster gyngede under hende, for derpå at lægge kroppen bagover, så brysterne lagde sig ud til siderne. Ikke at de hang som melsække og flød ud over alt. Nej, nej. De lagde sig som man ser det på Fransisco Goyas maleri af den nøgne Maja. For nok var Gerdas bryster store, men de var flotte – og selvopholdende.

Jeg var stanghamrende liderlig, men turde ikke gøre andet, end hvad Gerda fik mig til. Med sin nynnen, sine rytmer, sin kropsgyngen kom hun nu frem imod mig. Hun klarede at tage blondebukserne – den tids trusser var noget større end nutidens – af på langsom vej hen imod mig. Jeg kunne tydeligt se den frække, sorte trekant. Blev lidt overrasket, for mors var jo helt blond! Det var til dato den eneste, jeg havde set. Og så kunne jeg se noget, der hang ud af den. Noget rødligt. Jeg anede ikke, hvad det var.

Det var selvfølgelig Gerdas indre skamlæber, som i ophidselsens stund ikke længere kunne dy sig for at skulle ud og kigge.

Nu var der kun ét klædningsstykke tilbage: Mine pyjamasbukser. De blev ikke noget problem. Stadig nynnende, stadig svajende, stadig med et saligt – eller skal vi kalde det henført – udtryk i øjnene kastede Gerda sig ned på knæ på gulvet og tog med sine hænder i bukseelastikken. Min balstyriske ven derinde bag stoffet var ved sprænges, da hun langsomt – aldrig føltes noget så langsomt – trak mine pyjamas- bukser ned. Først til midt på hofterne. Så nye svaj og vridninger med kroppen, så lidt længere. Hun vidste selvfølgelig udmærket, hvordan ‘appendix’ havde det inde i bukserne, så da hun nåede dertil, lod hun som om den simpelthen var for stor til at få bukserne ud over, så de kunne komme helt ned. Hun hakkede blidt med hænderne for at få den forbi den strittende forhindring. Så tog hun sig til hovedet med den ene hånd, som om der lige var gået et lys op for hende – hvorpå hun bøjede sig ned, og med sine tænder tog hun i elastikken – det kunne slet undgås at stiverten mærkede dem, men de bed den ikke – og trak bukserne ud fra kroppen. Sådan fik hun dem ned.

Der stod jeg, en skoledreng, som en Per-Tot, med bukserne nede om hælene, mens en nøgen voksen velskabt lækker kvinde nynnende vred sig lige foran mit dyrebareste. Det var godt, ingen så det. Dels ville der vel nok være blevet slem ballade over det med min alder. Dels ville de nok ikke have kunnet lade være med at grine.

Men jeg grinede ikke. Gerda heller ikke. Hun slukkede med ét for nynnemaskinen, bøjede sig frem – og tog min stive tissemand i munden. Det var hun ikke så god til som mor. Men stadig gælder det, at man skal elske de nære ting. Mor var fjern. Gerda var nær. Jeg elskede, at Gerda gjorde det lige nu. Bare det, at nogen gjorde det.
I vore dage viser de det igen og igen på hver en pornofilm, så alle kan lave deres egen private aftenskole. Skal man tro de film, så er rækkefølgen denne: Kvinden sutter manden, manden slikker kvinden, manden knepper kvinden forfra og bagfra – rækkefølgen kan skifte – og er det bare en smule avanceret, kan manden lave næstsidste akt i kvindens numsehul. Sidste akt foregår – uden at jeg nogensinde har forstået den for kvinden utilfredsstillede afslutning – med sprøjtet ud i luften. Hvis de film får lov at præge seksualdriften de kommende ti-år, bliver menneskelige samlejer noget af en halvautomatiseret affære. Godt vi ikke havde dem i min tid. Og heldigvis havde Gerda aldrig set en pornofilm. Sikkert end ikke et pornografisk postkort. For hun blev bare ved at slikke. Der stod jeg lige op og ned, mens ‘verdens skønneste kvinde’ (det var hun for mig i det øjeblik) lå på knæ foran mig og suttede forhuden halvvejs ned i halsen.

Om det var dejligt? Jo, det da ved den søde grød, det var. Skulle jeg vælge den dag i dag mellem kvinden uden underkrop eller hende uden overkrop, så valgte jeg fra livet og opefter. En kvinde uden bryster, uden mund, uden hoved kan de sende ned til muhammedanerne. De er alligevel ligeglade, bare hun kan føde børn. Dem om det. Jeg beholder hende, der forstår at bruge disse tre juveler: Hovedet, munden og brysterne. Men jeg var meget heldig med Gerda, for hun havde begge halvdele i behold. Og – skulle det vise sig – forstod at bruge hele udstyret. Lige nu suttede hun. Og slikkede, og klemte min nossepose (hvor stenene var endnu ikke faldet ned fra deres barndomsgem i bughulen), og kælede – og da den kendte sitren gik gennem min spinkle krop, blev hun ved og ved og ved. Da jeg blev bælgøjet, tog hun ikke ‘stiverten’ ud.

- Jeg vidste, der ikke kom noget ud, hviskede Gerda. Jeg reder din seng hver dag, og selvfølgelig onanerer du, men der er aldrig nogen pletter på lagnet.. Sherlock Homes har inspireret andet end mænd. Ifølge nutidens pornofilm, havde kikkerne altså ikke fået valuta for pengene. Kun sutning, ingen slutning.

Gerda vidste noget, mor ikke vidste: At det er utroligt, hvad ungdommen formår, når blot de rette hænder tager fat om tingene. Voksne mænd ville på dette sted i seksualakten være nødt til en pause. 11-12-årige Axel kunne blive ved. Det vidste Gerda åbenbart. Hun vidste også, at de metalsenge med fjederbunde, som herskaber stillede til rådighed for tyendet i de tider, hverken var lavet til at elske på eller sove i – i nødsfald kun det sidste. Datidens sengebunde jamrede, gav sig – og værst af alt – de buede nedad som en hængekøje. Og det kræver ganske specielle artistiske talenter, som ikke med rimelighed kan forventes mestret af en skoledreng. Altså lagde hun dynen ud på gulvet, smed sig selv på den og trak mig ned efter sig. Her var noget, jeg kendte til. At varmen fra en gejl kvindekrop får safterne i en mand/dreng til at stige og som kølleslaget på markedskraftprøvens pløk får det klokkerne til at ringe. Jeg glædede mig til at få den ind i Gerdas mørklokkede skød. Nej, udtrykket ‘glædede mig’ er forkert. Trods udløsningen i hendes mund for kun et minut siden, er ‘jeg trængte’ de rette ord.

Men det fik jeg endnu slet ikke lov til. Gerda havde opdaget, at knægten var vild med hendes flotte bryster. Netop som jeg beredte mig på den forløsende indtrængen i kvindeskødet, blev jeg halet opad – op mod hendes bryster. Gerda styrede mine ben – ikke ind imellem sine, men udvendig, så jeg sad overskrævs over hendes brystkasse. Så løftede hun sine knæ, så jeg kunne læne mig tilbage mod hendes brede, faste lår, der fungerede som ryglæn i en havestol. Og så tog hun om ‘Petermand’, som aldrig havde nået at miste stivheden, lagde den op imellem sine bryster og klemte dem omkring ham. At hun var våd dernede, hvor jeg havde troet, jeg skulle ind, var jeg ikke i tvivl om, for jeg så hende stikke sin hånd derned og komme tilbage indsølet i safter – som hun derpå smurte på dels mit lille lem (efterhånden var det såmænd ikke så lille mere), dels sine bryster.

- Og så skal du bare køre løs, Axel! hviskede hun. Jeg vil elske det!
Jeg har tit i årene derefter sendt en taknemmelig tanke til Gerdas private aftenskolekursus. Havde hun været som de fleste, ville hun nok have taget, hvad hun kunne få op i sig. Men sådan var Gerda ikke. Hun kendte i sandhed det bibelske ord, at det er større at give end at tage. Hvad hun den aften gav mig, fik hun hele den sommer tifold igen. For det blev så sandelig ikke ved denne ene aften.

Gerda kunne noget med sine bryster, som jeg aldrig siden har kunnet finde – og jeg har ellers været en flittig søger. Hun kunne føre dem frem og rundt og op og ned og få dem til at sitre som vore dages kønsløse massageapparater – men uden at være det mindste kønsløs. Tværtimod.

Jeg har utvivlsomt vendt det hvide ud af øjnene, da den for anden gang ‘gik’ på mig. Og så var det, hun pludselig skrev sig ind i ‘Opdagelsernes Bog’:
- Hov, Der kommer jo alligevel noget ud! Du er blevet et rigtig mandfolk, Axel !
I det øjeblik kunne selv ‘Lucky Luke’ eller ‘Dirty Harry’ ikke have skudt igennem mig.
Men ingen tror vel, at lille jeg fik lov at hvile på laurbærrene. Havde hun spurgt ‘om jeg troede, jeg kunne mere’, havde jeg sikkert sagt nej. To gange så intens nydelse, to gange ‘falde-sammen–øjeblikket’ indenfor mindre end et kvarter kræver mere af en mand, end flertallet ville kunne klare.

Aldrig siden har jeg ligget med en kvinde, der kunne klare, hvad Gerda den aften fik mig til at klare.
-Nu vil jeg gerne have du ta’r mig som et mandfolk tager en kvinde!
Her troede jeg mig på hjemmebane, takket være de moderlige samlejer. Men endnu en gang skulle jeg gå på opdagelse i Nydelsesskoven. Gerda har vel troet, at hun nu skulle i gang med lidt gejl for at få min pik gjort arbejdsduelig.
- Jamen, for pokker, Axel. Du er fantastisk. Den står jo igen!
Der var noget, hun ikke havde opdaget. Den havde gjort det hele tiden. Havde ikke så meget som hængt med hovedet. Den var stadig kampklar. Jeg var parat til at mærke Gerdas ben omkring min ryg – sådan som jeg kendte det med mor. Men nej. Også dér var Gerda mere avanceret – eller gammeldags, da det jo nok er den oprindelige parringsstilling. Hun stillede sig på alle fire på dynen.

- Kom her bag mig, så skal jeg lede den på vej. Jeg elsker at blive bedækket. Så rører den ved noget derinde, der bare er verdens største nydelse for en kvinde. Kom!
Og så var der sat vand over til en bagstikker. Jeg troede først, at hun ville have den i det bageste hul. Og den tanke fik næsten ‘den’ til at tabe lysten. Gerda var straks klar over det, og hviskede:

- Nej, Aksel. Det er ikke mit bageste hul, jeg vil have udfyldt. Det er det forreste. Kom….mærk…jo, her er det. Stik den så langt ind, du kan….
Gerda lå på knæ. Jeg lå på knæ. Jeg var for lille. Kunne ikke nå. Men Vorherre har udstyret mennesket med særlige gaver. Som de store hunde finder ud af at bakke hen til en trappesten, hvis de gerne vil have en lille hanhund ‘på’, så vidste også Gerda råd: Hun sænkede sig ned på maven, stak enden lige i vejret og regulerede sin højde efter min knæstående stilling.

Jeg holdt om ‘Petermand’ og Gerda styrede den. Det frydefulde øjeblik, hvor den gik i hul, hvor den forsvandt ind i den varme hule – hvor den mærkede flige og folder, våde og sugende omkring hovedet, det øjeblik med Gerda vil jeg aldrig glemme. Jeg kan mærke fornemmelsen inde i mig nu så mange år efter. Det var i sandhed et helligt øjeblik.

- Åh…det er dejligt. Åh, hvor er den stor og god. Åh, hvor er du en god elsker, Axel… Åh…det er dejligt….
Og meget meget mere af samme bolledej. Med sin opildnende tale, med sine mange ord….men uden at bruge et eneste frækt, skaffede Gerda sig den aften en nydelse, som hun med garanti ikke havde fået, hvis hun havde smuttet den indenfor fra starten. Pigen var jo også på anden vis klog nok. De to gange udløsning andre steder havde ikke taget noget som helst af lysten hos mig. Heller ikke af evnen. Men det havde selvfølgelig taget risikoen for en ‘for tidlig udløsning’. Hvis jeg nu fortæller, at hun selv kom 3-4 gange, mens jeg pumpede løs, så kan De tro det eller lade være. Men sådan var det. Da hun 3. eller 4.gang havde nået ‘falde-sammen-øjeblikket’, uden at falde sammen, trak hun sig frem, så min stivert stod lige ud i luften.

- Kom ind i mig forfra nu, Axel, sagde hun med en stemme, der var varm af taknemmelighed og alligevel hæs af lidenskab. Så drejede hun sig om på ryggen og lod mig atter komme ind i sin kvindeligheds allerhelligste. Nu kunne jeg ikke vente længere. Nogle få hårde hug i Gerdas grotte, og den gik på mig for tredie gang i denne ene klokketime.Om der kom noget ud denne gang, véd ingen. Men miraklet skete: Vi nåede bakkekammen sammen. Betragtede det flimrende syn af vellystens have for vore øjne. Fuldstændigt udtømt for kræfter, faldt jeg ned på den dejlige kvinde, puttede mig ind til hende med hendes ene bryst i min hånd – og faldt i søvn.
Jeg vågnede i min egen seng. Hvordan jeg er kommet derned, må ingen forlange svar på. Jeg ved det ikke. Men jeg vågnede ved at mor stod ved siden af den, bøjede sig og kyssede mig på panden og sagde: – Axel, kommer du med mor ind i seng!
Dét var næsten for meget.
Fortsættes…

2 kommentarer

  1. Jørgen

    30. marts 2014 at 09:43

    En pragtfuld historie, min favorit jeg kan læse den og læse den igen i en uendelighed, den er så smuk.

  2. Jytte

    3. september 2013 at 17:06

    Pragtfuldt skrevet, jeg skal hav læst dem alle.
    Bare en dejlig novelle

Send kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Top